Trapholt Installationsprojekt
Opgaven gik ud på at vi skulle:
- Skrive en gruppekontrakt.
- Research Trapholt, og eksisterende museum udstillinger
- Brainstorm idéer til udstilliger.
- Udvikle lowfi prototyper.
- Skrive akademisk rapport omkring vores overvejelser og opdagelser
- Præsentere prototypen til trapholt
- Skrive en klientrapport i InDesign
- Sætte den akademiske Report op i InDesign.
Påbegyndelse
Jeg blev sat i gruppe sammen med Simon Arestrup, Hedinn Havmøller og Mohamed Abdisamed. Her satte vi os sammen, til at skrive vores gruppekontrakt, som det første.
Brainstorm
Vi satte vores hoveder sammen og diskuterede mulige udstillinger, ud af de mange idéer vi kom op med valgte vi 3 idéer, som tiltalte os mest.
Vores 3 primære idéer bestod af:
- Trekants pixel
- Trekants pixel, ville være en ramme fyldt med små trekanter, man kunne klikke på for at få dem til at skifte farve, de vil være canvaset i rammen og man vil derved kunne tegne et helt billede med trekanter.
- Blind for en dag.
- Blind for en dag ville vare en labyrint, man skulle navigere rundt. Der ville være totalt mørklangt, man ville få en stok hvor man ville skulle igennem nogle forhindringer for at komme ud igen.
- Håndtaget
- Håndtaget ville være et hivebar håndtag, man ville kunne integere med. Der ville være en tæller op, der talte hvor mange gange der var blevet hevet i håndtaget. Håndtaget ville hænge på sin egen væg og ville have lyde bag væggen der reagerede efter hvor mange gange man træk i håndtaget.
Pixels Low-fi
Med pixels ville du kunne klikke på en trekant, som illustreret oven på. Ved at klikke på en trekant, ville du kunne ændre farven ved hjælp at lys. Der ville være et begrænset antal af farver at vælge imellem og de vil skifte for hver gang du klikkede på en trekant, det ville give dig muligheden for at skabe dit eget kunstværk ved hjælp af mange trekanter.
Hele idéen med pixels var at give en interaktiv oplevelse for den yngre del af målgruppen, hvor de ville kunne bruge tiden på at skabe deres egne kunstværker hos museumet.
Kunstværker ville blive gemt og vist frem, når pixels ikke blev brugt.
Pixels High-fi
For at kunne bringe idéen til live, måtte jeg undersøge hvad der fandtes af muligheder for programmering af sådan nogle enheder.
Jeg fandt frem til at man kunne bruge teknologier såsom Raspberry pi, Speedino, BeagleBone, MinnowBoard MAX og Arduino.
Jeg vurderede at en Arduino Uno ville være det bedste valg, ud fra.
- Tilgængelighed
- Generelt set så var Arduino boards meget nemmere at få fat i, i forhold til de andre developments boards, der de fleste elektronik butikker solgte dem i en eller flere af deres modeller. Raspberry pi var også meget tæt op af, men en del dyrere end en Arduino.
- Populært
- Arduino var også en af de mest populære developments board der ude, hvilket betød at der var rigeligt med guides og tutorials på nettet.
- Formål
- Arduino og Raspberry pi lå meget tæt op af hinanden, det der adskilte dem var at en Arduino passede bedre til mit formål der de var mere beregnet til den opgave jeg vil løse i forhold til en Raspbery pi, der læner sig mere imod entertainment systemer, med alle deres funktioner. Så i sidste ende valgte jeg den meget mere simple Arduino board.
Kodning
Ved hjælp af google og Arduino’s eget forum, fandt jeg frem til at der fandtes et library beregnet til at kontrollere LED lys, her eksperimenterede jeg med dets funktioner og opsættelser, efter jeg havde fået godt styr på kodningen fik jeg sat en endelige fungerende prototype op.
3D Printer
Jeg brugte programmet Fusion 360 for at skabe en 3D model af den trekant man skulle klikke på, derefter lånte vi skolens 3D printer, for at få modellen til virkeligheden.
Jeg brugte en mekaniske knap gemt nede i hylsteret, tilsluttet til min Arduino Uno, som så sendte et signal når man klikkede på trekanten.
Demonstration
Her kan man se prototypen i aktion.
Labyrint Low-fi
Vores formål med labyrinten var at skabe en interaktiv oplevelse, hvor man kunne få en indsigt i hvordan det er at leve, som en blind person. Der var nøje studeret om hvad for nogle udfordringer blinde personer har, når de bevæger sig rundt i verden, som vi derefter har forsøgt at replikere i et mindre omfang.
Indgangen og udgangen vil være på samme side, så man kan placere stokken i en holder imellem. Dette vil mindske problemet med at stokkerne skal genfyldes. Der vil være former, man skal navigere rundt om med stokken og nogle steder vil der være markeringer på gulvet man kan mærke med stokken. Der vil også være højtalere, som simulere lydene f.eks. ved et lyskryds hvor man kan køre bippet der oftest er ved lyskryds for at hjælpe blinde.
Version 2 er en mere defineret illustration af selve banen, med forklaringer om hvad de forskellige elementer betyder.
Labyrint High-fi
Til midvejspitchen lavede Mohammed en fysisk model, til fremvisning og ved brug af en LEGO figur, demonstrere vores idé.
Håndtaget Low-fi
Håndtaget ville bestå af en tæller, som talte antal træk og håndtaget ville befinde sig nedenunder. Håndtaget skulle have et ældre udseende og ligne en form for elektrisk crank. Reference nedenunder.
Pointen med håndtaget var at arbejde med noget der var mere abstrakt. Vi satsede på at ved have et håndtag, som befandt sig på en blank væg, uden nogen form for kunstnernavn eller forklaring mening med håndtaget ville få folk til at undre sig over meningen med den og fra der af komme med deres egne historier og konklusioner om den.
Der ville være bag væggen lyde man ville kunne høre, som vil tilføje endnu et støre mysterium bag håndtaget, hele idéen er at vi forhåbentligt kunne skabe noget tale og eventuelt Facebook grupper omkring hvad meningen ved håndtaget kunne være.
3D modellering
Til modellering brugte vi programmet Fusion 360. Vores første model var et hurtigt SketchUp for at demonstrere hvordan sådan et setup ville sige ud. Her kan du se en blok på en væg, som er hul. I hul rummet ville den resterende teknologi befinde sig, såsom højtalere, computer osv.
Hedinn lavede en mere defineret low-fi prototype, hvor der er markeret med røde cirkler hvor der ville være højtalere der lavede lyde.
Jeg modelerede en mere defineret funktionel model, som vi kunne 3D print og bruge til midtvejspitchen.
Midtvejspitch og feedback
Under midvejspitchen fik vi feedback på vores 3 forslag til en udstilling: Pixels, Labyrinten og Håndtaget.
Vi fik hovedsageligt positiv feedback på vores idéer og konstruktiv kritik på hvordan vi kunne videreudvikle vores udstillinger. Vores Labyrint var den der fik mest konstruktiv kritik, da den ikke var Trapholt nok og mindede mere om noget man ville udstille på Eksperimentariet.
Her snakkede vi om at køre den i en anden retning, hvor vi stadig ville beholde den mørklagt og oplevelsen med at være i blinde. I stedet for at man skulle opleve at navigere rundt i en hverdag, som en blind, så skulle man opleve kunst som en blind.
Vi blev meget vilde med idéen om at få lov til at opleve kunst igennem dine fingre og øre, uden ens syn og begyndte straks at arbejde videre på den.
Labyrinten V2
Vores nye labyrint ville bestå af en gang, hvor man ville følge et reb med sine hænder i et fuldt mørklagt rum. På rebet ville der være markater, hvor man ville vide at der var noget kunst man kunne røre.
Kunsten ville bestå af Malerier, Krukker og skulpturer, som alle måttes berøres og tages op. Der ville være mærkater, man kunne bruge til at mærke sig frem til hvor kunstværket var placeret og hvor man skulle placere tilbage.
Til sidst ville man blive ledt ud af rummet, hvor man på en skærm havde muligheden for at se den kunst man havde rørt ved.
Endelige pitch
Ved vores endelige pitch, med vores opstillet udstilling i klassen fik vi testet vores teori af på klasse kammaraterne. Vi havde taget et hjørne bagest i lokalet, hvor vi havde opstillet nogle forskellige former for kunst, malerier, krukke og diverse kunstværker. Ved hjælp af tape fik vi lavet nogle markeringer på vores reb, som skulle lede besøgende forbi alle kunstværker.
Besøgende blev bedt om at lukke øjnene eller tage deres mundbind over øjnene, før de kom ind i det aflukkede rum. Vores teori om at de ledende makanter, ville være nemme at forstå viste sig at virke med vores lille testgruppe.
Det var nemt og intuitivt for dem at forstå at der var noget ved markeringerne med tape og forstod der var noget kunst de kunne røre ved, når de nåede et stykke tape. Vi havde også lavet en specifik tape form, som viste at udstillingen hang fra loftet hvilket også kom meget intuitivt efter første forsøg af besøgende.
Større respons fra kvinder end mænd.
Vi fik alt i alt meget god respons, specielt fra kvinderne i klassen. Vi lå specielt mærke til at responsen var markant bedre, fra kvinder end mænd i vores udstilling. Vi har ikke en konklusion på hvorfor, men det var bemærkelsesværdig.
Refleksion
Generelt set havde vi ikke planlagt eller noteret vores research særlig godt, vi bruget alt for langtid på idé-generering, hvilket man godt kunne mærke på vores endelige udstilling, da vi fik en meget god reaktion fra Trapholt besøgende og generelt vores klassekammerater. Dog led vores akademiske rapport, da vi havde fokuseret alt for lidt på den i forhold til selve vores projekts udstilling.
Til næste gang burde jeg planlægge og sætte mere tid af til selve rapporten, for ikke at komme ud fra samme problem, samt notere og dokumentere mere af vores research, så vi har mere at vise frem.